Surface Branding

LKF tilbyder mange forskellige ydelser inden for Surface Branding:

 

Dekorative løsninger til ethvert formål:

Med Surface Branding kan vi udføre dekorative løsninger og tilføre f.eks. byrum, skolegårde, boldbaner og parkeringsområder helt nyt liv, hvor der ønskes et friskt og moderne udseende samt et bedre flow. Vi hjælper bl.a. arkitekter, landskabsarkitekter og kreative sjæle med at gøre offentlige arealer til en integreret del af den samlede kreative bygnings- eller byrumsløsning. Det gør vi ved at markere flader i højeste kvalitet og med de funktionsparametre, som ønskes - f.eks. skridsikkerhed.   

 

Sikkerhedsmarkeringer:

Sikkerhed på arbejdspladser, havne og områder, hvor ansatte færdes blandt kørende trafik, er essentiel for medarbejdernes tryghed og din virksomheds omdømme. LKF tilbyder sikkerhedsmarkeringer og opstribning i f.eks. fabrikshaller, lager- og ekspeditionsområder samt i læsse- og lossearealer. Vi råder over alle gængse symboler, og står ligeledes til rådighed med konsulenter til udarbejdelse af afstribningsplaner. 

 

Sport og bevægelse:

LKF tilbyder specialdesignede markeringer, der både kan udfordre og inspirere børn og unge til at træne koordination og øve teamwork. Vores løsninger har fokus på leg, bevægelse og læring, og er udviklet med baggrund i den nyeste viden på området. Konceptet skaber løsninger til ethvert behov, og giver samtidig plads til kreativitet og udvikling, når vi i samarbejde med undervisere og rådgivere udvikler specialløsninger til den enkelte kunde. 

 

PaveSmart:

Med PaveSmart® får du en slidstærk belægning med friktion, der kan bidrage til bedre trafiksikkerhed - bl.a. ved fodgængerovergange, på cykelstier eller ved kryds. Konceptet er bygget op omkring en imiteret chaussésten, som kan lægges på de fleste underlag. PaveSmart® limes på den eksisterende belægning, og der skabes derved en vandafvisende overflade, som bl.a. forhindrer ukrudt i at vokse op, og som tåler at blive overkørt af tung trafik.  

 

P-pladser:

Førstehåndsindtrykket starter allerede ved p-pladsen, når man f.eks. aflægger besøg hos en virksomhed. LKF hjælper med at skabe et positivt førstehåndsindtryk i form af iøjnefaldende asfaltmarkeringer, der både bemærkes og huskes. Vi indretter din parkeringsplads med en løsning, som har høj synlighed, høj funktionalitet og lang levetid. Vi lægger alt fra små logoer til store flader på mange hundrede kvadratmeter, hvor kun fantasien sætter grænser. 

 

Spejlbane:

For at undgå højresvingsulykker fører politiet løbende kampagner vedr. korrekt indstilling af spejlene på lastbiler. Sideløbende har Færdselsstyrelsen udgivet et sæt generelle retningslinjer for, hvordan en korrekt spejlindstillingsbane skal se ud. Dette giver dig mulighed for at gøre din transportvirksomhed eller holdeplads til en aktiv spiller i kampen mod højresvingsulykker med lastbiler. LKF tilbyder markering af spejlindstillingsbaner til lastbiler, og alt du behøver er et ledigt asfaltareal på 27 x 18 m. Denne løsning kan redde liv, så tøv ikke med at kontakte os. 

 

Taktile markeringer:

Blinde og synshandicappede har brug for ekstra hjælp, når de færdes i det offentlige rum - særligt i de områder, hvor gående og kørende trafik mødes, er faren stor for denne gruppe bløde trafikanter. LKF udfører taktile markeringer med TacPad® og TacGuide®, som i kombination kan hjælpe synshandicappede i trafikken. Vi kan fremvise omfattende løsninger fra både ind- og udland. 

 

Se billeder fra udvalgte referencer i vores galleri.