Profil

Siden 1963 har LKF Vejmarkering A/S leveret striber til Danmark, Europa og resten af verden. Vi har afdelinger på Fyn, i Jylland og på Sjælland, og har siden 2016 været en del af Munck Asfalt a/s, som udfører asfaltopgaver i forbindelse med både nyanlæg og vejvedligeholdelse i ind- og udland.          

 

Vi stræber efter konstant udvikling, og er specialister indenfor ethvert område, der omhandler vejmarkeringer og kreative løsninger. Vores fokusområder er præcis udførelse, høj produktkvalitet samt professionel rådgivning - og vi har gennem årene udført opgaver, der strækker sig fra villaveje til skolegårde og fra landeveje til landingsbaner.      

 

Med vores omfattende viden og erfaring søger vi altid den optimale løsning - den løsning, der giver vores kunder sikkerhed for holdbarhed og kvalitet. Ligeledes ser vi vores medarbejdere som den vigtigste ressource, og har derfor et veluddannet team med stor erfaring og ekspertise. 

 

Vi opfylder naturligvis kravene i ledelsessystemstandarden for kvalitet: ISO 9001:2015, ledelsessystemstandarden for miljø: ISO 14001:2015 og ledelsessystemstandarden for arbejdsmiljø: DS/OHSAS 18001:2008. Se vores certifikater her.