Historien

Historien om LKF Vejmarkering (i daglig tale LKF) starter tilbage i 1963, hvor malede vejmarkeringer sjældent var holdbare løsninger - heller ikke i den lille danske landsby Sdr. Longelse på Langeland. 

 

LKF, som oprindeligt hed Langelands Kemiske Fabrikker A/S, startede op i 1963 med produktion og udlægning af termoplast på en licens fra Cleanosol AB i Sverige. En nu nedlagt jernbanestation og et daværende mejeri blev udgangspunktet for virksomhedens aktiviteter.


Op gennem 70`erne, 80`erne og 90`erne voksede virksomheden sig løbende større på både det danske marked og på eksportsiden. Virksomheden udviklede ligeledes egne varemærker som Viatherm® og Premark®. I 1989 blev virksomheden solgt til svenske GEVEKO AB, der i mellemtiden også havde købt Cleanosol AB, og i 90`erne ændres firmanavnet fra Langelands Kemiske Fabrikker A/S til det nuværende officielle navn: LKF Vejmarkering.


I 2004 opkøbes NCC’s trafikmarkeringsaktiviteter på skandinavisk plan. I Danmark øgede LKF derved sin markedsandel fra ca. 20% til ca. 45 %. Siden 01. januar 2016 har LKF været en del af Munck Asfalt a/s. 

  

Historiske Vejstriber med LKF   Der lægges striber med LKF   Der lægges vejstriber med maskine

Historisk vejstribningsmaskine hos LKF   Bil og håndsko fra LKF   LKF biler opstillet foran firmaet

LKF lægger striber ved Colosseum   LKF på vejen   LKFs hovedkontor